Du kan godt blive rig på gæld

Hele forudsætningen for at tjene penge ved hjælp af ejendomsinvestering er, at man af banken har mulighed for at låne penge til selve ejendommen. Og det kan virke ironisk, at man ved at låne pengene har faktisk at mulighed for at blive rig.

Men gæld er en glimrende måde at blive rig på. Det skal jeg gerne forklare dig hvordan.

Det hele følger følgende sætning:

Hvis du har mulighed for at låne penge til en lavere rente, end din investering giver dig i afkast, er det en succesfuld investering.

Lad mig give dit et eksempel:

Hvis jeg låner en million kroner i banken til at købe en lejlighed og selv lægger en del af udbetalingen (20 % som erhverv og 5 % som privat), vil jeg få en rente på mit realkreditlån, der ligger på cirka 3 %.

Hvis jeg køber en lejlighed og regner ud, at jeg får et afkast på cirka 8 % af boligens værdi om året (startafkast), betyder det, at jeg tjener 5 % af pengesummen på at sætte den i aktiver, her ejendomme.

Det er 50.000 kroner om året med 1 million kroner. 500.000 kroner om året med 10 millioner. Og sådan fortsætter det bare med at gå op ad.

Des bedre en rente, du har mulighed for at låne penge til, des nemmere for dig bliver det at tjene penge på gæld. Hvis du vælger at investere dine penge i ejendomme handler det om at fine ejendomme så fornuftige, at lejen minus driftsudgifterne (lånet og en eventuel ejerforening, hvis det er en lejlighed) giver et godt overskud på nogle tusinde kroner om måneden.

Hvis du sætter pengene i aktier, skal du have tillid til den virksomhed eller nærmere det selskab, du sætter dine penge i.

Og hvis du sætter pengene i obligationer skal du vælge obligationer med høj risiko for at få en tilpas god rente ud af dine lånte penge.

4 millioner kroner

Hvis du har en samlet formue på fire millioner kroner bør du ved investering i ejendomme – altså en relativt sikker investering – kunne formå at tjene cirka 1 million kroner om året alene ved hjælp af din formue.

Det er rigtigt mange penge at tjene uden at have andet job, end at du sørger for at holde dine ejendomme fine, at du er i kontakt med lejer en gang imellem og så videre.

Med 4 millioner kroner vil du have mulighed for, såfremt du låner 80 % af hver eneste lejlighed i form af realkredit, at købe tilpas mange lejligheder til at kunne leve af det.

Der findes naturligvis også andre lånetyper, du har mulighed for at kigge videre på. Her skal blandt andre nævnes:

  • Boliglån – de sidste 15 % af et boligkøb, såfremt det er en privat, der køber, bliver typisk finansieret ved hjælp af et såkaldt boliglån. Dette er et lån til en højere rente end et almindeligt lån. Hvis du køber fast ejendom som erhverv har du typisk ikke mulighed for at få de sidste 15 % af finansieringssummen som et boliglån og du må altså nøjes med de første 80 %.
  • Pantebrevslån – har du værdi i din bolig i form af friværdi kan denne blive frigivet ved hjælp af et såkaldt pantebrevslån. Med et pantebrevslån opretter du et pantebrev i dit hjem og får herefter penge baseret på den friværdi, du har i hjemmet. Du frigør så at sige den opsparing, du har i huset, og så kan du bruge den på investering, forbedringer og så videre. Det er svært at lave en god investering med penge fra et pantebrevslån, da renten her typisk er relativt høj.
  • Forbrugslån – et forbrugslån, undertiden kendt som et kviklån (se her), kan bruges til at skaffe penge her og nu med en meget kort og nem godkendelsesprocedure. Til gengæld er der renter på 20-40 % og du har ingen mulighed for at investere pengene i at få endnu flere penge at gøre godt med mellem hænderne.

Gæld kan gøre dig rig. Hvis du er smart.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *