Hjemmeside optimeret til Google Adsense

Eksempler på hjemmesider, der tjener penge

Der er blevet gået meget rundt om den varme grød her på Pengeweb. De fleste indlæg handler om, hvordan man helt konkret kommer til at tjene penge på nettet med en hjemmeside. Det er en proces, hvor man lærer rigtig meget på kort tid, men det er også så fantastisk, at man aldrig stopper med at lære.

Jeg er eksempelvis 20 år gammel, men har været i gang i faget i flere år. Jeg lærer stort set dagligt nyt om online markedsføring, affiliate marketing og søgemaskineoptimering. Derfor ser jeg da også meget frem til, at jeg om 10 år gerne skulle have en rigtig fornuftig passiv indtægt. Jeg ved, det er muligt, hvis jeg fortsætter mit hårde arbejde og den udvikling, der er nødvendig i en tid, hvor Google udruller opdateringer på jævnlig basis.

Hjemmeside optimeret til Google Adsense

Netop de seneste opdateringer fra Google, i form af Panda og Penguin, har rystet posen for ‘tjen penge på nettet’-branchen betragteligt. Der findes rigtig mange forskellige typer af hjemmesider, der tjener penge. Lad os tage et kig på et par stykker:

  • JUF.dk: her bliver der tjent penge på, at besøgende f.eks. bestiller 3 tilbud fra boligadvokater. Der er hverken Google AdSense eller traditionelle affiliate-reklamer, men derimod har ejeren en direkte aftale med Tjenestetorvet, der fungerer som affiliate netværk. Denne type hjemmeside er sjælden, men kan opnå stor popularitet, da den giver god værdi for brugerne.
  • Hjem-Bolig.dk: en lidt anderledes og mere traditionel hjemmeside med både AdSense og affiliate-reklamer. Her er tale om en hjemmeside, hvor der bliver gjort noget ud af at skrive gode, brugbare artikler og der bliver linket ud til andre websites og ikke kun gennem affiliate links. Denne type hjemmeside er også populær at oprette – det er forholdsvist nemt og man kan afdække et bredt emne.
  • Dineguides.dk: her er tale om en decideret ringe side. Jeg beklager, internet, men det er mig, der står bag (jeg solgte den dog for et par år siden). Her er tale om en hjemmeside, hvor artiklerne er af markant svingende karakter og hovedformålet er at få besøgende fra Google til at klikke på ens AdSense-reklamer. Denne type sider har tidligere været meget populære blandt internet marketers, da de er nemme at sætte op og det naturligvis også er nemt at skrive artikler til. Med Googles seneste opdateringer, er det dog ved at være slut for den her type sites. At gå i gang med en sådan side på nuværende tidspunkt, er i mine øjne spild af tid. Forsøg i stedet at skabe en knaldgod affiliate side, du kan være stolt af – så holder den helt sikkert også til Googles updates.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *