Har du styr på økonomien ved skilsmisse?

Hvert eneste år bliver mange tusinde danskere skilt.

For nogle slår det hårdere end andre. Det er nemlig de færreste, der i kirken forudser, at de senere bliver skilt. Derfor forbereder dig sig heller ikke på det, som ellers er muligt ved hjælp af enten en ægtepagt eller i det mindste en samejeroverenskomst til en fælles bolig.

Når først skilsmissen rammer er de to parter ikke alene uvenner – de skal nu også forsøge at dele den fælles økonomi, de igennem tiden før skilsmissen har bygget op.

I Danmark får du nemlig ved ægteskab helt automatisk det, der hedde “fælleseje”, undertiden også kaldet fællesøkonomi. Fælleseje går ud på, at hvad du havde af aktiver før ægteskabet og hvad du får under ægteskabet nu ikke fortsat tilhører dig, men i stedet er en samlet masse med din ægtefælles aktiver ligeså.

Hvis du har aktiver for 2 millioner kroner og din ægtefælle har for 1 million kroner – ja så skal du dele den sidste million med ægtefællen, det vil sige sende 500.000 kroner i hans eller hendes retning.

Hele feltet omkring skilsmisse økonomi er meget spændende – især, hvis du allerede er gift. Er det tilfældet anbefaler vi, at du følger linket herover til Sund Økonomi eller alternativt tager fat i en advokat sammen med din ægtefælle for at sikre, at I i tilfælde af et brud deler, som I ønsker det, mens I stadig er venner.

Tricket ligger nemlig i at aftale de her ting, mens I stadig kan tale sammen – så undgår den ene part at blive alvorligt forulempet i forbindelse med bodelingen, når først dagen for skilsmissen oprinder.

Nu kan vi skilles øjeblikkeligt

Tidligere skulle alle ægtepar i Danmark igennem en separation på 6 måneder forinden skilsmissen kunne endeliggøres – hvis den da ikke skyldtes en særlig række tilfælde som vold, børnebortførelse eller bigami.

I dag er det muligt at blive skilt øjeblikkeligt, hvis begge parter er enige om det – hvis begge parter ikke er enige om det skal de fortsat være separeret i et halvt år før end det er muligt at blive skilt.

I praksis har du mulighed for at logge ind på Borger.dk og anmode om skilsmisse ved hjælp af dit NEM-ID – og hvis din ægtefælle gør det samme bliver I skilt i løbet af blot et øjeblik.

Tiltaget blev før implementering kritiseret for at gøre det “for nemt” at blive skilt i Danmark. Kritikere refererede til, at en ikke uvæsentlig del af de ægtepar, der ansøger om separation faktisk finder sammen igen – og at det næppe ville ske, hvis skilsmissen blev endeliggjort på få sekunder.

Vi har dog ikke siden da fået data, der kan hverken be- eller afkræfte, om vi har fået flere “endelige” skilsmisser, nu hvor indgangsbarrieren til skilsmissen er sat ganske væsentligt ned.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *