Tænk anderledes, når du tænker på penge & økonomi

Pengeweb.dk handler overordnet om penge og økonomi. Sitet her startede egentlig som en guide til at tjene penge på nettet (den ligger stadig på forsiden), men på de sidste 6 år som Pengeweb har været online er indholdet gået mere over i blog-form.

Jeg har åbnet op for flere indlæg fra andre skribenter, så det hele handler primært om penge – og hvordan man tjener dem. Personligt tjener jeg fortsat penge med hjemmesider og det går støt fremad, hvilket er rigtig rart, da jeg også har lagt en god portion arbejde i det.

Som jeg er blevet ældre tænker jeg mere og mere over min privatøkonomi. Jeg er ikke udelukkende interesseret i at lave (hurtige) penge her og nu, men tænker også en del over, hvor pengene skal komme fra i resten af min levetid.

Derfor tog jeg for nylig langt om længe tilløb til at få læst en af de bøger, som jeg i mange år har fået anbefalet: nemlig Rich Dad Poor Dad.

Tænk ud af boksen, når det kommer til økonomi

Det er en glimrende bog, som jeg ved har fået mange til at få et andet syn på økonomi. Uden at spille for kæk, så fandt jeg dog ud af, at jeg faktisk på egen hånd har tilegnet mig præcis de samme synspunkter på økonomi og “den rigtige måde” at gøre tingene på, som forfatteren ridser op i bogen.

Det går kort fortalt ud på, at man skal sørge for at skaffe sig ‘aktiver’, der genererer penge af sig selv. I Rich Dad Poor Dad fortæller forfatteren om, hvordan han køber lejligheder, men det kan i princippet være andre ting – f.eks. hjemmesider, aktier og investeringer. Det er en interessant tanke – for hvorfor skal man leve for at arbejde og så gå på pension, når man er gammel og grå?

Min kammerat Christian har netop åbnet et nyt website, MinInvestering.dk, hvor jeg ved han kommer til at blogge om sine egne investeringer i aktiver. Det glæder jeg mig til at følge med i, da jeg endnu ikke selv er kommet dertil, hvor jeg investerer penge i aktier eller lejligheder som i Rich Dad Poor Dad.

Ejendominvestering er interessant og nok dér jeg vill starte, hvis der en dag kom så stort økonomisk overskud på firmakontoen, at det bliver aktuelt. Jeg følger med på MinInvestering.dk’s side om ejendomsinvestering i hvert fald!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *