Sådan kan du spare penge på din bolighandel

Det er dyrt at købe bolig. Landets boligpriser stiger støt, og det er ikke kun de større byer, der efterhånden oplever prisstigninger. Boligsiden.dk skriver at 69 kommuner ud af Danmarks 98 kommuner i år har oplevet prisstigninger i løbet af det sidste år.

Står du og overvejer at købe bolig, kan prisudviklingen virker demotiverende, for med mindre du allerede har opsparing i bolig til et indskud, ligger drømmehuset måske ikke indenfor din prismæssige rækkevidde. Enten venter du og håber, at det vi oplever lige nu er en boligboble, som på sigt vil briste og sænke boligpriserne, eller så vil priserne fortsat stige til et niveau, der om muligt gør huskøbet endnu mere uopnåeligt. Overvej om der er andre muligheder ind på boligmarkedet – vi har oplistet 3 tips, der måske kan gøre dine boligdrømme til virkelighed.

Revurdér dine boligprioriteter

Nogle gange er man så fastlåst omkring sine forventninger til, hvordan og hvor ens drømmehus skal ligge, men man må tilpasse drømmene, så de matcher boligsituationen anno 2016 og gøre op med sig selv, hvilke parametre, der er de vigtigste for, at du føler, du har fundet drømmehuset. Er det en have, du drømmer om – at få græs under fødderne og et sted, dine børn kan lege? Eller skal huset være i en by, hvor der er et aktivt byliv? Skal huset have mindst 4 værelser? Skal det være helt nyt eller noget helt femte? Prioritér dine ønsker og vurdér hvilke, du kan gå på kompromis med. Blot nogle få omprioriteringer vil kunne gøre dine boligdrømme mere realistiske.

Spar penge ved køb af bolig på tvangsaktion

På tvangsaktioner.dk kan du finde en liste over boliger, der sælges på tvangsaktion. Når en bolig er på tvangsaktion sælges den typisk til det højeste bud, der ligger over den offentlige vurdering eller den pris, som er mindsteprisen, der dækker bankens, realkreditinstituttets og/eller kreditors udlæg og tilgodehavender i boligen. Fordelen ved at købe på tvangsaktion er, at man som køber kan spare mindst 250.000 kr. i forhold til huse, som sælges i fri handel. Ulempen er, at man skal være særdeles grundig, når man gennemgår salgsopstillingen og husets stand, da man står med det fulde ansvar for eventuelle fejl og mangler ved købet, herunder hvis man senere opdager, at der er svamp, dårligt fundament eller andre mangler.

Der er begrænset mulighed for besigtigelse af ejendommen før tvangsauktionen, og da du hæfter for dit bud, er det nødvendigt at inddrage eksperter på området. Du bør have en byggesagkyndig med ved besigtigelsen af huset, som har en fagligt baggrund for at kunne vurdere husets stand. Derudover bør du kontakte en boligadvokat, der kan bistå dig med den juridiske rådgivning undervejs.

Kend området og kend sælgeren

Har du sat øjnene på et bestemt område, kan det betale sig at holde øje med ledige huse, som har været til salg i nogen tid. Sætter du dig desuden ind i den generelle prisudvikling for området, samt sælgers situation, kan du spare penge ved et eventuelt bud. Ofte er der gode chancer for at sælgere af dødsboer er villig til at give et yderlig afslag imod at lave en hurtig handel. Eller måske sælger er ivrig efter at komme af med huset på grund af en eventuel skilsmisse, eller fordi de har fået job andetsteds. Kender du andre i området, kan de eventuelt give lidt insider information omkring sælger og dennes information. Ellers kan du spørge ejendomsmægleren om de har særlige oplysninger om sælgers situation, som kan hjælpe dig videre.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *