Sådan sparer du penge på webhoteller

Af Erik Hamre

Jeg har fået lov af Kristoffer til at skrive et gæsteindlæg her på bloggen. Jeg er fuld tids affiliate
marketer og freelance SEO konsulent og deltager lige nu i Affiliate DM 2012 med siden Datingsider.nu

Jeg vil bruge på at dele mine erfaringer med hvordan man som affiliate/internet marketer sparer penge på
hosting og samtidig får adgang til så mange forskellige IP adresser som muligt.

Hvis du selv arbejder med søgemaskineoptimering enten for egne webshops eller affiliate sider eller for
kunders sider, så er en af de udfordringer man hurtig løber ind i at man skal bruge en masse webhoteller til
at hoste sine sider på. Det er en kendt sag at Google tillægger mere vægt på links der kommer fra unikke IP
adresser end fra sider på samme IP.

Det giver god mening da Google netop vil belønne sider som tiltrækker
links udefra og ikke bare fra egne sider. Derfor er målet at optimalt set hoste alle sine sider på forskellige
webhoteller, eller i hvert fald de vigtigste. Men hosting er lidt af en jungle at finde rundt i, især hvis du er
ude efter virkelig billig hosting, til fx egne blogs som du måske bruger til linkbuilding.

Brug de gode tilbud når de er der

Hosting er et meget konkurrencepræget marked da indgangsbarrieren er relativt lav. Det betyder også at
priserne konstant falder. For en ny hosting virksomhed betyder det så at det ofte er nødvendigt næsten at
forære hosting væk for at etablere sig. Dette har blandt andet Meebox.net gjort med stor success på sider
som Amino.dk. Her kunne man på et tidspunkt få 50% på webhoteller for et år, hvilket for den billigste
pakke betød en pris pr. år på omkring 60 kr eller 5 kr pr. måned. De bedste steder at finde disse tilbud
er i skrivende stund på Amino.dk i sektionen ’Jeg har et godt tilbud til dig’. Selv om du måske ikke lige
mener du har brug for endnu et webhotel, så slå til når de virkelig gode tilbud er der, så er du klar til når du
skal udvide næste gang med flere sider. Ligeledes kører mange af de store webhoteller (se hvilke her på Webhotelinfo.dk), nogle gange med kampagne tilbud fx op til Jul.

Brug billig udenlandsk hosting til dine mindre sider

Det er altid godt at have lokal hosting, men for dine mindre sider og blogs er der ikke meget værdi at hente.
Især ikke når det udenlandske marked svømmer over med webhoteller der er ekstremt billige. $10 for et år
er for eksempel ikke unormalt for en mindre host i udlandet, men du skal vide hvor du skal finde dem. Her
er det klart bedste sted at gå i krig med http://www.webhostingtalk.com/ hvor der er hundredevis af rock
bottom priser på billige webhoteller. Jeg ville aldrig hoste en vigtig side på nogle af disse lavpris webhosts
men de er fine til sider du bruger til andre formål.

Dine sider skal tjene sig selv hjem

Hvis du som princip sørger for at alle dine sider tjener sig selv hjem – inkluderet årlig domæne forlængelse
og hosting – så kan du nemt investere i nye webhoteller. Dette er ret afgørende hvis du har planer om at
fortsætte med at udvide. Således blive hver side et aktiv i stedet for et passiv og gør at du langt hurtigere
kan udvide.

Skal du bruge SEO hosting eller ikke?

SEO hosting er hosting løsninger hvor du ved et enkelt abonnement fx får 30 unikke ip adresser som kan
hoste dine sider på. Dette kan måske umiddelbart virke som en god løsning, men jeg bruger ikke denne
type hosting af den grund at det er enormt nemt for Google at optrevle sådant et netværk hvor stor set alle
sider der hostes er af lav kvalitet. Derimod foretrækker jeg at købe billig udenlandsk hosting til de formål.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *