Spar penge ved at skifte a-kasse

a-kasser-spar-pengeStore prisforskelle på a-kasser gør, at mange mennesker kan spare flere tusind kroner om året ved at skifte til en billigere a-kasse.

At være medlem af en a-kasse er en ganske fornuftig investering for de fleste mennesker. Medlemskabet er i virkeligheden det samme som en forsikring i tilfælde af arbejdsløshed. I Danmark findes en lang række a-kasser, som alle administrerer dagpengeudbetaling for staten.

Kort fortalt kan får du altså det samme udbetalt i dagpenge, uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Dagpengesatsen er således bestemt af staten og ikke a-kasserne. Når dette er tilfældet, hvorfor så ikke bare være medlem af den billigste a-kasse, kan man så spørge? Og hvorfor er prisen for et medlemskab af en a-kasse overhovedet forskellig, når man får det samme udbetalt i dagpenge?

Forskellen på a-kasserne ligger i de tilbud, som de har målrettet deres medlemmer og som ligger ud over selve dagpengene. Samt hvor stort deres administrationsgebyr er. At drive en a-kasse koster selvfølgelig penge og jo flere medlemmer en a-kasser har, jo mindre er omkostningen (alt andet end lige), pr. medlem. Derfor er der prisforskel på a-kasserne. Men også fordi nogen er bedre til at drive a-kasse økonomisk end andre.

Derudover er der alle de medlemstilbud, som er helt forskellige fra a-kasse til a-kasse. Nogle a-kasser har profileret sig på at være specielt gode for medlemmer med en særlig uddannelse eller jobfunktion. F.eks. har a-kassen Lederne, som navnet næsten antyder specialiseret sig i at være a-kasse for personer med ledelsesansvar, mens a-kasse Virksom er decideret for selvstændige. Dette er to eksempler på a-kasser, som har tilpasset sine medlemstilbud, rådgivning og kurser til særlige jobfunktioner og dermed kan tilbyde sine medlemmer mere end blot udbetaling af dagpenge, hvis man skulle blive arbejdsløs.

Hvis du overvejer at skifte a-kasse, kan du sammenligne priser på en lang række forskellige a-kasser på hjemmesiden skift-a-kasse.dk.

Politiske a-kasser og fagforeninger?

Nogle a-kasser har en politisk tilknytning i Danmark og det gælder især de a-kasser, som også driver en sideløbende fagforening. Mange steder, kan det betale sig at melde sig ind i både a-kassen og fagforeningen samme sted, for at få adgang til flest mulige medlemsfordele. Typisk er medlemskabet af fagforeningen meget billigere end a-kassen, og således kun en lille ekstra udgift.

Dog kan medlemskab af fagforeningen også være relativt mange penge hos nogle a-kasser, især hvis de har en stærk politisk tilknytning og hvis en del af dit medlemskab går til at betale til en strejkekasse. Dette gælder typisk kun i de “gamle røde” a-kasser/fagforeninger, hvor medlemmerne har mulighed og tradition for at strejke. Eksempelvis må ledere og chefer ikke strejke, så hos Lederne betaler du ikke til en strejkekasse. Selvstændige får typiske heller ikke meget ud af at strejke.

Vil du vide meget mere om a-kasser, hvordan de fungerer og finde ud af hvor det bedst kan betale sig for dig at være medlem, så besøg siden a-kasser.nu og find alt den nødvendige information.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *