tjen penge med google

#5 – Få flere besøgende med SEO

tjen penge med googleDu har opsat din hjemmeside, skrevet artikler, tilmeldt dig Google Adsense og nogle affiliate-netværk. Nu vil du gerne have flere besøgende på din hjemmeside – forståeligt nok. Læs om, hvordan du tiltrækker flere besøgende her. 

Når man vil tjene penge på en hjemmeside, er det klart, at der skal være et vist antal af besøg. Der er dog ikke noget mindste antal besøgende før man begynder at tjene penge. Det afhænger meget af, hvilken type hjemmeside du har fået lavet og hvilket emne, du skriver om. Det er dog også meget nemt at regne ud, at flere besøgende betyder flere penge i indtjening. Derfor skal du nu arbejde målrettet på at få flere besøgende til din hjemmeside. Det gør du forhåbentlig allerede, hvis du ellers fortsætter arbejdet med at skrive artikler. Bliv ved med at skrive artikler og tilføje nyt indhold til din hjemmeside, men der skal også tænkes i nye baner.

Hvad er SEO?

Lad mig lige slå fast med det samme, at jeg sådan set ikke besidder nogen fantastisk eller unik viden om SEO. SEO betyder søgemaskineoptimering (Search Engine Optimization) og går kort sagt ud på, at man skal forsøge at optimere sin hjemmeside bedst muligt til søgemaskinerne. Og med søgemaskinerne menes der Google, Bing og Yahoo. Bing og Yahoo er dog ikke så meget værd i Danmark, så lad os koncentrere os om at optimere din hjemmeside til Google.

Der findes to store begreber inden for søgemaskineoptimering:

On-site SEO og Off-site SEO.

On-site SEO betyder, naturligvis, den søgemaskineoptimering du selv kan udføre på din hjemmeside. Det handler om at skrive mange artikler, hvor dine søgeord og søgesætninger indgår. Derudover skal din hjemmeside også være brugervenlig, så dine besøgende kan finde rundt. Noget af det værste, der kan ramme din hjemmeside er duplicate content. Du må aldrig benytte dig af den samme tekst flere steder på din hjemmeside, det er duplicate content. Du må naturligvis heller aldrig nogensinde kopiere tekst fra andre hjemmesider og tilføje på din egen – det er ikke blot ulovligt, det er også dumt ud over alle grænser, da Google vil straffe din hjemmeside og dermed mister du de besøgende, der kommer fra Google.

Off-site SEO er den søgemaskineoptimering, der ikke foregår på din hjemmeside. Det er den søgemaskineoptimering, der er sværest.

En af de vigtigste ting inden for SEO er links. Du skal ud og skaffe links til din hjemmeside. Google ser på links som anbefalinger fra andre hjemmesider. Det vil sige, at hvis der er en hjemmeside, der linker til din hjemmeside, opfatter Google det som om, at den anden hjemmeside anbefaler din – og det er godt. Der er mange metoder til at skaffe links, herunder kan du se de nemmeste og mest brugte.

Skaf links til din hjemmeside

En gammel metode til at skaffe links er vha. linkkataloger. På et tidspunkt blev linkkatalogerne dømt til døden af Google, men efterhånden er der faktisk flere og flere linkkataloger, der igen nyder Googles anseelse. Derfor kan du roligt tilføje et link til din hjemmeside i linkkataloger. Der er dog også rigtig mange linkkataloger, hvor det vil være spild af tid at tilføje din hjemmeside. Tilføj dit link til disse linkkataloger, men nøjes med at tilføje dit link til en enkelt eller to om dagen. Det er en dårlig idé at få rigtig mange links på en gang, da Google vil opfatte det som ‘snydelinks’.

Skriv artikler til andre hjemmesider og tjen flere penge

“What? Skal jeg ikke skrive artikler til min egen hjemmeside, hvis jeg vil tjene penge på min hjemmeside?”

Jo, det skal du i hvert fald. Men du kan faktisk også med fordel skrive artikler til andre hjemmesider. Så længe du får lov til at linke til din egen hjemmeside i artiklen, så vil det styrke din hjemmeside set med Googles briller = flere besøgende fra Google = flere penge i indtjening.

Henvend dig til andre hjemmesider i din ‘branche’ og spørg om du ikke må skrive et gæsteindlæg på deres hjemmeside eller blog, hvis du også lige må presse 2 links ind i teksten. Vær opmærksom på, at du altid bør bruge en korrekt ‘ankertekst’, når du linker til din hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside, der handler om at tjene penge på en hjemmeside, skal du linke således: læs mere om at tjene penge på en hjemmeside og IKKE således: læs mere om at tjene penge på en hjemmeside *her*. På den måde finder Google ud af, at din hjemmeside handler om at tjene penge på en hjemmeside.

Udover artikeldatabaser og linkkataloger, findes der et hav af andre muligheder.

Du kan skrive  kommentarer på blogs, hvor du har muligheden for at tilføje din hjemmeside. Med lad nu være med at være en idiot og udelukkende kommentere for at få et link. De fleste webmasters kan også sagtens gennemskue sådanne kommentarer og fjerner dit link med det samme. Forsøg at forholde dig til indlægget og kommenter kun, hvis du rent faktisk har noget at bidrage med.

Du kan også tilføje dit link i din signatur på fora, hvor du er aktiv. Det er en god idé at være aktiv på fora, der vedrører din ‘branche’ og da du jo har en passion og viden om området, vil du sikkert også finde det interessant. Tilføj dit link i din signatur på disse fora. Det giver både flere besøgende med det samme, men Google tæller det jo også som et link til din hjemmeside – og det kan vi godt lide.

En god måde at få links på, er ved hjælp af pressemeddelelser. Der findes mange websites, hvor du kan indsende din pressemeddelelse. Se eksempelvis Presszone.dk.

Lær mere om SEO og tjen flere penge

Søgemaskineoptimering er et ekstremt stort begreb og Google forandrer sig konstant, så det gælder om at følge med. Hvis man kan sin søgemaskineoptimering, får man dog også en god hjemmeside, hvilket vil sikre en flere penge på kontoen. Så det kan godt betale sig at sætte sig godt ind i søgemaskineoptimering.

Hvis du har spørgsmål, så husk at bruge kommentar-funktionen her på siden – så skal jeg gøre mit bedste for at svare fyldestgørende.

OBS! Denne artikel er skrevet i 2011. Der er sket store ændringer på SEO-området siden da. Læs mere om søgemaskineoptimering hos Florence Marketing.dk.

 

9 thoughts on “#5 – Få flere besøgende med SEO

  1. Jimmy

    I forbindelse med ankertekst er det også vigtigt at variere teksten, så det ikke altid er den samme. Da det også kan blive straffet af for eksempel Google, med en dårligere placering på søgeresultaterne.

    En anden god måde at få besøgende, i hvert fald når det gælder WordPress blogs er at bruge plugins så som comluv og keywordluv. Da de begge tilbyder brugeren lidt mere for sin kommentar på bloggen, man hæver naturligvis også kravet for kommentarene.

    Omkring det at tjene penge på reklamer, så er det mine erfaringer at klikker man selv på relevante reklamer kommer der noget igen. Men det afhænger dog at hvilken type brugere man har.!

    Som en lille sidenote, så har jeg også et par link kataloger som meget gerne måtte komme på din liste. ;o)

    Reply
    1. Kristoffer Post author

      Det er rigtigt mht. ankertekst – det må jeg lige få skrevet ind også. Kunne måske også tage et kig på keywordluv. Er dog lidt i tvivl om, om det er en god idé på en hjemmeside som denne..

      Smid links til katalogerne, så tjekker jeg dem lige ud.

      Reply
          1. Jimmy

            Hejsa
            De er.
            linkdatabase.dk
            webguru.dk
            siteindex.dk

            Du siger også bare til hvis du mangler et gæsteindlæg om internethandel, adsense indtjening, affiliate, valutahandel og lignende.!

            Gælder naturligvis også for andre med blogs/sites om penge. 😉

  2. jona

    Jeg har fulgt dine råd om at lave en hjemmeside via WordPress, men jeg kan ikke komme videre end Easy Install hvorefter man trykker “vis” og derefter følger instruktionerne. Der bliver ved med at stå “Installing” .. Kan du hjælpe mig med det?

    Ellers god forklaring og vejledning 🙂

    Reply
    1. Kristoffer Post author

      Hej Jona,

      Det lyder mærkværdigt. Det har jeg aldrig prøvet, så der kan jeg desværre ikke hjælpe. Men send dem da en mail, så skal de nok være hurtige til at vende tilbage. Meld gerne tilbage, hvis det bliver fixet (eller ikke virker – jeg vil jo helst ikke sende folk til et firma, der ikke virker for alle).

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *