Tjen flere penge ved at læse disse blogs

Jeg har her på Pengeweb.dk beskæftiget mig ret meget med at hjælpe andre i gang med at tjene penge online. Jeg kan også se, at jeg efterhånden har fået sat en håndfuld i gang med at lave en hjemmeside, skrive indhold og tjene penge på reklamer. Det er jo altid fedt, og det er fedt, når man får tilbagemeldinger fra folk, der har fulgt min guide til at tjene penge på en hjemmeside, og har fået succes. Selvom jeg efterhånden ved noget om at tjene penge online, så er jeg fortsat en lille fisk i et stort hav. I dette indlæg finder du gode links til andre danskere, der tjener penge online og kan hjælpe dig videre.

Tjekliste til din affiliatesideHalfdan Timm

Jeg fik ideen til dette indlæg i går, da jeg så, at en af mine kollegaer havde skrevet et ekstremt godt indlæg, der forklarer mange gode ting til nybegynderen, der skal i gang med at tjene penge online. Halfdan Timm har skrevet et indlæg, der helt sikkert besvarer mange af de spørgsmål, du som nybegynder måtte sidde med.

Tjek hans indlæg om, hvordan du får succes med affiliate marketing her: Tjekliste til din affiliateside.

Online indtjening & paradis

En anden blog, du simpelthen er nødt til at følge, er Dennis Kjærgaards blog om affiliate marketing. Der er utrolig mange gyldne korn på bloggen, så du kan sagtens bruge et par timer på at læse gamle indlæg og ellers glæde dig til nyt. Dennis har for nylig fulgt sin drøm og lever nu af sine websites i Thailand med sin kæreste. Det er imponerende ad helvedes til, at han for et par år siden, efter en rejse til Thailand, kom hjem og simpelthen besluttede sig for, at han ville skabe en række websites, der skulle kunne generere en så stor indtjening, at han og kæresten skulle kunne leve af dem i Thailand.

Han virker som en glad mand, der har taget sig sammen og skabt sin egen succes:

Online MarkedsføringMikael Rieck

Mikael Rieck skriver om online markedsføring på Antphilosophy.com. Antphilosophy var en af de første blogs jeg begyndte at følge fast. En dag (eller weekend), hvor du har tid, bør du sætte dig ned, knappe en bajer op og ellers sætte dig til at gennemlæse samtlige indlæg på bloggen. Der er så uendeligt mange velskrevne indlæg, der kommer vidt omkring online markedsføring, online indtjening og hvordan du skaber en hjemmeside med indtjening fra adsense og affiliate. Mikael har desuden skrevet en gratis e-bog om, hvordan du kommer i gang med at tjene penge på en hjemmeside. Skønt jeg har skrevet en halv-lang guide til selvsamme emne her på siden, så er der ingen tvivl om, at Mikaels er langt mere omfattende og du skal simpelthen læse den. Kan downloades i bytte for din mail-adresse på forsiden af bloggen.

Jeg ved godt, at der findes rigtig mange danske blogs, der vedrører emnet ‘at tjene penge online’, men start med Halfdans indlæg og få læst de to andre igennem – så er du rigtig godt på vej. Du vil også opdage, at der er godt gang i kommentarerne på de to sidstnævnte blogs, hvor du helt sikkert vil finde links til lignende danske blogs.

Skriv også gerne en kommentar til dette indlæg med et link til din favorit-blog inden for emnet.

 

One thought on “Tjen flere penge ved at læse disse blogs

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *