penge i sækken her

Tjen penge på nettet ved at skrive om – penge

penge i sækken herDet er en gammelklog sandhed, at der er rigtigt mange penge i at beskæftige sig med penge. Bankvirksomheder er et eksempel herpå. De tjener penge på at udlåne penge. Ikke nogen reel ydelse.

Dette kan du også tænke ind, når du forsøger at tjene penge på nettet, hvilket essentielt set er hvad Pengeweb.dk handler om. Ved at lave affiliate- og Adsense-sites for de ting, der omhandler penge, rammer du også meget hurtigt både høje klikpriser og leadpriser. Konkurrencen er naturligvis her også større, end hvis du søger at søgemaskineoptimere på fx myrebekæmpelse, men det er præmine også i sidste ende.

Herunder et par eksempler på emner, der basalt set handler om penge, og som du derfor kan tjene rigtigt meget på med en succesfuld Adsense- eller affiliateside:

  • Kviklån: Alle større affiliatenetværk har tonsvis af aftaler med kviklån. Hurtige lån, der er nemme at optage, og som du får en pæn provision for at skaffe. Ofte mange hundrede kroner.
  • Boliglån: Også boliglån, som typisk er meget store lån og derfor ikke opfordrer til impulskøb på samme møde, er der udmærkede muligheder for at tjene penge på med nettet.
  • Skift bank: Du kan også finde affiliteaftaler for at skifte bank, skulle du have lyst til at lave et site om dette. Den ville undertegnede dog ikke hoppe på, da jeg sagtens kunne forestille mig, det ville være svært at overbevise folk om dette. Det er ikke det samme som at få dem til at købe en spand maling eller et datingabonnement online.
  • A-kasser: At være medlem af en a-kasse handler basalt set om at kunne få ekstra penge, skulle man en dag blive arbejdsløs. Derfor er der også rigtigt mange sites, der alene lever af prissammenligninger med a-kasser, da affiliateaftalerne på disse ofte nærmer sig 5-600kr.

“Sådan tjener du penge på nettet sider”

Ovenover har vi udeladt dén kategori, der måske fylder mest – sider der handler om, hvordan du kan tjene penge på nettet. Præcis lige som Pengeweb.dk. Disse kan som udgangspunkt deles ind i to forskellige kategorier:

  • Sider, der forsøger at snyde dig. De fortæller, du kan tjene penge på casinosider sikkert og har affiliatelinks til casinoerne. Du tjener selvfølgeligt absolut intet, men det gør de til gengæld.
  • Sider, der vejleder om at tjene penge på nettet med affiliate eller Adsense. Et eksempel herpå er Pengeweb. Siderne er der mange af, men vi mener nu alligevel, vi har fat i et af de bedre.

Incitamentet til at lave et af sidstnævnte sider er, at det delvist er et emne, mange interesserer sig for, og at det også er muligt at tjene fine penge som affiliate ved at lære andre at tjene penge.

Man kan blandt andet henvise håbefulde unge mennesker, der ønsker at tjene penge på nettet, til følgende affiliate-aftaler:

  • Webhotel. Meebox, Unoeuro, Webhosting og mange andre webhostingfirmaer har alle affiliateaftaler. Og et webhotel skal der til for at have et aktivt site.
  • Keyword-tool. Market Samurai benyttes af mange online marketers og har et meget pænt affiliatecut.
  • WordPress temaer og plugins. Woothemes giver $ 14 per signup, mens OptinSkin giver omkring $2o for et succesfuldt salg. Laver man en god guide og inspirerer til, at flere køber et specifikt plugin, er der også gode penge at tjene på dette.

Listen er lang. Du kan blot kigge på nogle af de større danske og udenlandske sites, der omhandler det at tjene penge på nettet. Pat Flynn fra Smart Passive Income er et studie i det at tjene penge ved at lære andre at tjene penge i sig selv. Hans indtægt på mange hundrede tusinde kroner om måneden stammer primært fra andre håbefulde personer, der ønsker at være ligesom ham. Det er der intet galt i. Det skal man blot have respekt for.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *